Hver gang jeg snakker med min søn om ting han er bange for(og der er mange), begynder han at synge "Åh så baange, Åh så baaange(På loftet sidder Nissen, red.).
Jeg har taget mig selv i at have den julesang kørende på repeat og alt alt ALt for højt i mit eget hovede i dag!
Jeg sætter mig konstant mellem to stole - hvordan skal man Nogensinde komme videre, når man hele tiden sidder dér, når ens baller krampagtigt holder fast i hver sin klapstol, og det hele truer med at falde ned om ørerne på én any second now?
Bange rimer på slange....
Sjovt som hjernen er god til at hente sange frem, der fortæller, hvordan man har det.
ReplyDeletenår man sidder dér mellem klapstolene, så må man jo gøre ligesom rotterne i sangen: vende sig og hoppe et par gange (og 1-2-3 være væk i en sæk lakridskonfekt). Og så lægge en anden skive på pladespilleren - for nu at blive i afdelingen for julesange - hvad med fx. den fra Bamses Julekalender, hvor de synger om at være på vej til julemanden, og "vi skal bare blive ved med at gå, og gå, og gå (...)".
ReplyDeleteAt huske at trække vejret (meget dybt) kan også anbefales i den slags tilfælde.
Åh, det er sandt Irmelig - ny sang og vejret ned i maven - og du véd jo hvad det handler om :)
ReplyDelete