Thursday, April 28, 2011

Hr. Angst og Frk. Neurose

Jeg har to deadline's samme dag. Om ca. to måneder. Den ene handler om et bachelorprojekt på arkitektskolen( I know - det er bare en ba - men det kan jeg åbenbart ikke høre). 
Det andet handler om at få min tårnhøje angst og komplet hysteriske neuroser over selvsamme bachelorprojekt til at ryge og rejse, forsvinde, skride, fordufte for altid. 

Kære Hr. Angst.
Du har beskyttet mig mod mangt og meget. Jeg er ikke rigtig sikker på hvordan og hvor effektivt, men du har været der på pletten, som en mis - tit allerede inden jeg vidste, hvad jeg skulle beskyttes imod. Hold op hvor har jeg kunne stole på dig!

Kære Frk. Neurose(ville Neurose egentlig være et pænt pigenavn, hvis det nu ikke betød noget..??).
Du har været så god og så trofast overfor Hr Angst. Altid været der for ham - altid hjulpet ham. 
Hvis ikke han kunne beskytte mig godt nok alene, så kom du med 100.000 gode ideer, der ikke var til at ignorere.

I har i sandhed været mine mest trofaste følgesvende!
Men jeg GIIIIIIDER jer ikke mere - OK?!? I er out dated, so last decade, ikke noget værd - og jeg ved, at hvis I bliver hængende ret meget længere, så bliver der ikke noget projekt at præsentere i Juni - og er I KLAR over hvor angstprovokerende en tanke dét er??
Kærlig Hilsen a.

I mandags tog jeg sagen i egen hånd og forsøgte at lege dem ud af systemet. Jeg tog i Tivoli med 1 stk. personlig chokobasse på lige under 90 cm.(hvor synd ikke? Det betød at han ikke måtte prøve noget som helst, ikke den mindste lille bitte karuseltur kunne det blive til). Hold nu op hvor var der overdrevet påsket og lykkeligt. Og det hjalp faktisk lidt, selv for en på 30 +.





4 comments:

  1. Jeg håber den der angst fordufter, Især når du tiltaler den så pænt. Jeg var også lidt (læs;meget) bange for min BA i sin tid, men den gik sgu helt fint! Og det tror jeg også din gør, for det gør de nemlig, sådan nogle.
    Jeg kan indskyde at min MA gik så meget lettere end min BA, der havde jeg ligesom prøvet den slags før, og vidste at jeg kunne klare den slags projekter. Se din BA som en læreproces, husk, det er en skole du går på, du er der for at lære. Ikke for at kunne det hele på forhånd.

    ReplyDelete
  2. tak :)
    Jeg prøver lige at læse din pep talk Meget højt op for angst og neurose igen og igen!

    ReplyDelete
  3. Jeg kender din venner ALT alt for godt. Fåk, de er dårligt selskab. Overtalte mig fx til at lege stum til mundtlig eksamen. FLERE GANGE. Og løbe ud af lokalet for at finde en bænk at græde på. Drop dem!

    ReplyDelete
  4. De er så tarvelige, seriøst - lige præcis sådan type venner som ens forældre Ikke ville have at man hang ud med omme bagved forsamlingshuset.

    Har fået god og grundig pep talk af meget klog veninde i dag, som også har hængt ud med dem(helt ærligt, hvor mange venner synes de egentlig også de skal ha??). Og det hjalp lidt - sammen med jeres kommentarer, der gør, at jeg ikke føler mig komplet latterlig og alene med my own private bad bad company...

    ReplyDelete

we love comments!